19. mar 2008 14:52, utopisk
Ja, det har været et længere fravær, men nu er jeg tilbage ved tasterne igen. Det har gået mig lidt på, at jeg ikke har kunnet holde min blog vedlige, men fra idag skal det være anderledes. Grunden er en kombination mellem dårlig samvittighed, og det faktum at jeg har købt mig en helt ny funklende lækkert bærbar computer.
Selv om jeg har haft en masse reservationer over for apple, er det ikke desto mindre endt med, at jeg har investeret i en Macbook Air - i følge Apples eget udsagn verdens tyndeste laptop. Well, det er det osse, men det er ikke verdens hurtigste, eller den der har den største hukommelse. Til trods for at den bliver kaldt Macbook, ligner den i virkeligheden mere end slags UMPC, altså en Ultra Mobile PC, da den både er let og meget tilgængelig at have med på farten. Den er ikke ment som en 'main' computer, hvor du gemmer alle dine ting og sagen, men et mobilt værktøj.
Dette er osse en af de primære grunde til, at jeg har købt den. Ikke for at bruge den til lagring eller til at køre tung grafik, video eller musik-redigering, men til at kunne tage med alle vegne... that´s it!
Og til det er den fantastisk, simpelthen - intet mindre kan gøre det.